1. Indledning
Statistiske metoder og analyser er afgørende for at forstå komplekse mønstre, træffe informerede beslutninger og forudsige fremtidige tendenser. Statistik spiller en essentiel rolle, på tværs af sektorer, statistik er ikke begrænset til at analysere data, men spiller en nøglerolle i at forme beslutninger og politikker i utallige sammenhænge.
Alt omkring os er baseret på statistik:
Eksempler
Fokusgrupper bruges ofte af analyseinstitutter til at indsamle kvalitative data om offentlighedens holdninger, bekymringer og forventninger. Baseret på analyser vil en klog statsminister sikre, at talerne adresserer relevante og aktuelle emner, der resonerer med befolkningen.
ChatGPT benytter maskinlæring, baseret på den statistiske teknik lineær regressionLineær regression analyserer en lineær sammenhængen mellem en afhængig
Y-variabel (responsvariablen) og en eller flere X-variable (forklarende
variable).
Ved simpel lineær regression er der kun er en forklarende X-variabel, ved
multipel lineær regression er der mindst 2 forklarende variable.
Klik
her for at lære mere om lineær regressionsanalyse!. Maskinlæring bruges til at
analysere og fortolke store datasæt, hvilket gør det muligt for algoritmen at lære sprogstrukturer og sammenhænge.
For
eksempel anvender ChatGPT statistiske teknikker som sandsynlighedsfordelinger til at forudsige det næste mest
sandsynlige ord i en sætning. Denne tilgang er grundlaget for, hvordan ChatGPT genererer sammenhængende og
relevante
svar.
I bankverdenen er statistik essentiel for at konstruere investeringsporteføljer, der effektivt minimerer risiko. Dette opnås ved at vælge aktiver, der udviser lav eller negativ samvariation, hvilket reducerer porteføljens samlede varians. Et eksempel herpå er sammensætningen af porteføljer, der inkluderer både cykliske aktier som FL Smidth og ikke-cykliske aktier som Novo, som typisk har lav samvariation.
Forsikringsselskaber anvender også statistik til at fastsætte forsikringspræmier. Disse beregninger baseres på sandsynligheden for, at en specifik hændelse indtræffer. Disse modeller kan være yderst detaljerede, idet de tager højde for faktorer som postnummer, boligtype og endda etage, når det kommer til eksempelvis indboforsikringer.
I erhvervslivet er statistik uundværlig for at udvikle effektive forretningsstrategier. Virksomheder anvender statistiske analyser til at forstå markedsdynamikker, kundeadfærd og til at forbedre produktkvalitet. Dette omfatter alt fra at forudsige salgstrends til at optimere produktions- og salgsprocesser.
Bill Benter er en amerikansk matematiker, som blev ekstremt velhavende ved at udvikle en avanceret logistisk
regressionsmodel til at forudsige udfaldet af hestevæddeløb i Hong Kong. I 1980'erne anvendte Benter sine
færdigheder i
statistik og computersoftware til at skabe en model, der analyserede utallige faktorer, der påvirkede hestenes
præstationer.
Over tid blev hans model mere raffineret og præcis, selv vægten af hesteprærer fra væddeløbshestene, blev
benyttet som input i modellen.
Bill Benter tjente millioner af dollars. Hong Kong Jockey Club der administrerede alle væddemålene, var bange for
Benter, da han forudsagde vindere bedre end eksperterne, og kostede dem formuer.
I sundhedssektoren er statistik afgørende for at analysere kliniske data og forbedre patientbehandlinger. Statistiske metoder bruges til at vurdere effektiviteten af ny medicin og behandlinger, hvilket er afgørende for patienternes sikkerhed og velvære.
Inden for miljøvidenskab bruges statistik til at analysere og forudsige miljømæssige ændringer. Forskere anvender statistiske modeller til at forstå klimaændringer, overvåge biodiversitet og vurdere miljøpåvirkninger af forskellige aktiviteter.
Finansielle institutioner, der er underlagt finanstilsynet, bruger ligeledes statistiske modeller til at vurdere og håndtere risici. Disse modeller er afgørende for at sikre, at virksomhederne overholder de regulatoriske krav.
På ejendomsmarkedet anvender mæglere statistiske metoder som multipel lineær regressionLineær regression analyserer en lineær sammenhængen mellem en afhængig
Y-variabel (responsvariablen) og en eller flere X-variable (forklarende
variable).
Ved simpel lineær regression er der kun er en forklarende X-variabel, ved
multipel lineær regression er der mindst 2 forklarende variable.
Klik
her for at lære mere om lineær regressionsanalyse! til at fastsætte
boligpriser.
Disse modeller inkluderer variable som boligens størrelse, byggeår, energimærke og tagtype for at skabe en præcis
vurdering.
Orley Ashenfelter en Princeton økonom udviklede i 1980’erne en statistik model til forudsigelse af vinpriser baseret på nedbør, solskinstimer og andre klimadata. Hele den etablerede vinverden var i oprør, ved en præsentation i Christie’s vinafdeling, blev han buhet ud. Robert Parker den verdenskendte vinkender udtalte “Det svarer til en filmanmelder der ikke ser filmen, men udelukkende baserer sin anmeldelse på instruktøren og skuespilleren”. Orley udtalte, lang tid før det var muligt for vinseksperterne, at 1989 Bordeux ville blive århundredets vin, uanset den kun havde ligget 3 måneder på fade. Flere analyser har siden vist Orleys model er langt mere præcis eksperterne. Meget få vinkendere har anerkendt kvaliteten af Orleys model, men deres forecasts ligger nu langt tættere på modellens forudsigelser.
Bogens indhold
Dette er undervisningsmaterialer og opgaver til faget statistik på akademiniveau.
Bogen er opbygget med en del praktiske eksempler, der er til de relevante eksempler links til Excel filer, så man selv kan regne eksemplerne igennem. Materialet i kapitlerne er gennemgået i indlagte videoer. Der er quizzer, selvtests og spørgsmål til kapitlerne, så man kan teste sig selv.
Der er interaktive knapper med links til quizzer og selvtests, så man kan teste sig selv.
Der er en podcast serie i kapitel 23
Bogen er bygget op så kapitlerne beskriver fanerne i FREESTAT programmet. Seneste version af FREESTAT kan hentes i kapitel 24. Materialer
